Gå til hovedindhold

Søde kartofler og rødbeder med feta og valnødder

Søde kartofler og rødbeder med feta og valnødder

Denne opskrift svarer til en fuld bradepande med indvendigt mål på 40 x 32 cm

Søde kartofler og rødbeder med feta og valnødder
Søde kartofler og rødbeder med feta og valnødder

Ingredienser

1,5 kg søde kartofler
1 kg rødbeder
2 tsk. salt
2 tsk. timian
1 tsk. peber
2 spsk. olivenolie

2 rødløg
100 g valnødder
4 spsk. flydende honning

50 g persille
200 g feta
2 citroner

Tip

Lækkert som tilbehør, men kan også bruges som forret eller dimsemad/tapas.

Som forret kan du evt. skære rodfrugterne på langs, så du får nogle lidt større flader at putte valnødde- og fetablandingen på.

Tip

De citroner, du har revet skallen af, kan du vælge at skære i både og servere til. Det giver et dejligt friskt pift at smage sin egen tallerken til med det.

Fremgangsmåde

Skræl kartofler og rødbeder.
Skær dem i skiver - de søde kartofler i ca. 2 cm tykkelse, rødbederne ca. 1 cm.
Kom skiverne i en skål og hæld salt, timian, peber og olivenolie over og vend rundt, så blandingen fordeler sig helt på overfladerne af rodfrugterne.

Hæld blandingen i en bradepande beklædt med bagepapir.

Sæt dem i en varm ovn på 190 grader varmluft i ca. 30 min.

Hak rødløg og valnødder fint og bland det med honningen. Stil skålen til side.

Hak persillen fint og kom den i en anden skål, smuldr fetaosten oven i persillen. Riv skallen af de to citroner og vend det i skålen sammen med feta og persille.

Når kartofler og rødbeder er færdigbagte, skal du beslutte, om de skal serveres i bradepanden eller over i et andet fad.
Når de er i serveringsfadet, fordeler du først valnøddeblandingen og derefter fetablandingen over dem.