Gå til hovedindhold

Kyllingegryde med abrikos, kanel og kikærter

Kyllingegryde med abrikos, kanel og kikærter

Luner helt ind i sjælen i de kolde måneder af året.

Retten skal simre i 2 timer, så hvis du skal have gæster, er en stor del af middagsforberedelserne klaret i god tid.

Kyllingegryde med abrikos, kanel og kikærter

Ingredienser

4 kyllingeoverlår
2 spsk. hvedemel
Salt og peber
Olivenolie
1 tsk stødt koriander
1 tsk. Kanel
½ tsk. Stødt nellike
1 tsk. Spidskommen
2 rødløg
3 fed hvidløg
40 g tørrede abrikoser
30 g dadler
1 dåse hakkede tomater
2 dl grøntsagsbouillon
½ citron
50 g mandler
1 dåse kikærter

Topping:
Frisk koriander

Tilbehør:
Ris og salat

Fremgangsmåde

Skær abrikoser og dadler i små tern. Hak mandlerne.

Riv skal af citronen og pres saften ud af den.

Hak løg og hvidløg fint.

Bland mel og krydderier og hæld halvdelen ud på en tallerken. Vend kyllingestykkerne i blandingen.

Find en gryde frem, der kan tåle at komme i ovnen. Kom olivenolie i og brun kyllingestykkerne af på alle sider. Tag dem op af gryden og lad dem vente på en tallerken.

Sauter nu løg og hvidløg i gryden, til de er bløde (ikke brune).

Tilsæt de hakkede tomater, grøntsagsbouillon, dadler, abrikoser og resten af melblandingen og rør det godt sammen.

Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem i en si. Kom dem samt mandler, citronsaft og citronskal i gryden.

Læg kyllingestykkerne i gryden.

Stil gryden med låg i en kold ovn og tænd den på 150 grader.

Lad retten simre i ovnen i 2 timer.

Smag til med salt og peber