Gå til hovedindhold

Laks med appelsinskal og sennep

Laks med appelsinskal og sennep

Super lækker og let lavet lakseguf! 

Laks med appelsinskal og sennep

Ingredienser

1,2 kg laksefilet (med eller uden skind)
Salt og peber

1 dl sød sennep
Revet skal fra en stor usprøjtet appelsin
1 æggeblomme

1 spsk. sennepspulver
1 spsk. rørsukker
5 spsk. rasp
En lille håndfuld nelliker

Tip

Nellikerne dufter godt og afgiver smag, men tag dem af og læg dem til side, når du spiser fisken. De kan spises, men er meget kraftige i smagen og ikke super lækre at tygge i.

Tip

Skal du have gæster, kan du med fordel blande delene til sennepsmassen og delene til raspemassen i god tid i forvejen. så er det let at klargøre laksen, lige inden, den skal i ovnen.

Fremgangsmåde

Læg laksen i et smurt ildfast fad med skindsiden nedad. Drys med salt og peber.

Bland sennep, appelsinskal og æggeblomme og smør det udover laksen.

Bland sennepspulver, sukker og rasp og drys det over.

Pynt med nelliker.

Bag øverst i ovnen ved 225 grader over-under varme i ca. 25 min