Gå til hovedindhold

Brix bedste spinattærte

Brix bedste spinattærte

Opskriften giver to tærter. OBS! Smager også skønt kold dagen efter. Lækkeri til madpakken

Brix bedste  spinattærte

Ingredienser

Dej:

350 g grahamsmel (eller groft hvedemel)
350 g hvedemel (ca. 2¼ dl)
1 1/4 dl olivenolie
ca. 2 dl vand (dejen skal være til at rulle ud)
lidt salt

 

Fyld:
2 poser frossen hel spinat a 500 g
1 stor + 1 lille bøtte hytteost (6-700 g)
6 æg
En anelse mælk (ca. 1/2 dl)
salt, peber og muskatnød
Revet ost til gratinering (omk. 250 g til 2 tærter)
 

Tip

Det smager også lækkert at komme tynde skiver fersk laks ovenpå spinatblandingen inden bagningen

Fremgangsmåde

Tænd oven på 175 grader.

Kom en anelse vand i en gryde, hæld den frosne spinat i, og lad den tø op under låg ved svag varme, mens du laver dejen og begynder at blande tærtefyldet.

Dej: Bland mel, salt og olie. Saml dejen med vand. Rul dejen ud og kom den i 2 tærteforme (vores er hhv. 30 og 28 cm i diameter). Prik dejen med en gaffel, så du undgår den buler op under bagningen. Bag i 10 min ved 175 grader.

Fyld: Mens spinaten tør op, og tærtebundene forbager, blander du alle de andre ingredienser til fyldet sammen. Pisk æggene godt sammen og bland de øvrige ingredienser i. Når spinaten er varm hældes vandet fra, og så vender du den lune spinat i fyldblandingen og fordeler fyldet på de to forbagte tærtebunde.

Drys revet ost over og bag tærterne midt i ovnen i ca. 30 min. ved 200 grader over- under varme.