Gå til hovedindhold

Brunkageis med frisk appelsin

Brunkageis med frisk appelsin

Brunkageis  med frisk appelsin

Ingredienser

Isen:
8 pasteuriserede æggeblommer
120 g flormelis
1 stang vanilje eller 1 tsk. vaniljepulver
2 knivspids fint salt
9 dl piskefløde
2 tsk. stødt kanel
200 g brunekager (Jeg plejer at bruge Karen Volf
med ingefær og muskat)

Topping:
4 appelsiner
Brændte mandler
lidt revet appelsinskal og mynteblade

Tip

Man kan ikke lave en for stor portion.
Isen er SÅ lækker og julet, at den forsvinder med det samme.

Fremgangsmåde

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Pisk æggeblommer, flormelis, vanilje og salt
sammen med en elpisker, til det skifter farve
og er luftigt.

Kom piskefløde og kanel i en anden skål og
pisk det til flødeskum.

Vend forsigtigt æggemassen med kanelflødeskummet.

Knus brunkagerne til krummer (ikke rasp!) og vend dem i ismassen.

Hæld ismassen i en form og sæt den i fryseren gerne natte over.

Ved servering:
Riv skallen af appelsinerne og gem det til at pynte med. Skær derefter skrællen af (skær top og bund af og skær derefter skrællen af fra top til bund).
Skær appelsinkødet ud i smalle både.

Hak de brændte mandler groft.

Lav en bund af appelsinskiver, læg kugler af brunkageis oveni og pynt med de hakkede brændte mandler, appelsinskal og mynte.